AppWriter Android Manual

(v. 3.1 11.11.2015)

Installation

Når du registrerer dig til AppWriter Android, modtager du en mail med oplysninger om din brugerprofil.

AppWriter Android installeres fra Google Play Store. Søg efter “AppWriter Pro” i Google Play og tryk på installationslinket. Følg herefter vejledningen på skærmen for at installere AppWriter.

Når AppWriter er installeret, åbner du den ved at trykke på AW-ikonet på dit skrivebord.

Foto1

Første gang du åbner AppWriter, skal du installere et sprog. Du kan installere op til tre sprog. Det er på disse sprog, du kan få hjælp til at læse og skrive. Du installerer sprog ved at sætte et hak i den grå kasse for enden af et sprog og derefter klikke på “Download”, som kommer frem øverst, når du sætter hak i et sprog.

Foto2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brugerprofil

Når sproget er installeret, kan du logge ind på din brugerprofil. Du logger ind i din profil med de brugeroplysninger, som du har modtaget pr. mail. Indtast dit brugernavn og din adgangskode i felterne nedenfor.

Foto3

Har du et Uni-login trykker du på ”Log ind med UNI login” og indtaster derefter dine brugeroplysninger.

Første gang du logger ind vil nedenstående side dukke op. Her kan du læse en kort beskrivelse af AppWriter til Android, tilmelde dig vores nyhedsbrev, samt finde mailen til support og et link til denne manual.

For at komme videre fra denne side trykker du blot på “Annuller” nederst på siden.

Foto4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opret et dokument

For at oprette et dokument i AppWriter klikker du på plus-ikonet i øverste venstre hjørne.

Foto5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et dokument med ordforslag og oplæsning

Når du har oprettet et dokument, kan du begynde at skrive en tekst. Boksen med ordforslag vises, så snart der tastes et tegn på tastaturet. Klik på et ord i boksen for at indsætte det i dokumentet.
Foto6

Boksen kan indeholde flere ord, og du kan bruge din finger til at scrolle frem og tilbage i listen, hvis du ikke kan se alle ord.

Ved at klikke på play-ikonet ud for de enkelte ord i ordforslagsboksen, kan du høre hvordan de udtales.

Foto7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Værktøjslinjen

I følgende forklares de forskellige muligheder i værktøjslinjen i AppWriter til Android.

 

Specialtegn

Det indbyggede specialtegn hjælper med at finde ord, som man har svært ved at stave til. Du kan benytte det specielle tegn * ved at trykke på det fra værktøjslinjen.

Foto8

* står for et eller flere tegn.

Hvis du for eksempel kun ved at ordet “interessant” starter med “in” og slutter på “nt”, kan du skrive “in*nt”, og så vil ordprædiktionen automatisk finde alle ord som starter med “in” og slutter på “nt”.

Foto9

Derudover kan du også gøre brug af specialtegnet ? – dette står dog ikke i værktøjslinjen, men skal skrives med tastaturet i AppWriter.

? står for ét tegn.

Hvis du for eksempel ikke ved om ordet ”cykel” starter med c eller s, kan du skrive ”?” efterfulgt af ”ykel”, og så vil ordprædiktionen automatisk finde alle ord som starter med et ukendt bogstav efterfulgt af ”ykel”.

Foto10

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skift sprog

Du kan nemt skifte mellem de installerede sprog ved at klikke på flaget i værktøjslinjen.

Foto11

Når du klikker her, kommer nedenstående frem, hvor du kan vælge mellem de sprog du har installeret, eller installere nye sprog. Der står aktiv ud for det sprog du allerede bruger, som ud for Dansk i eksemplet nedenfor.

Foto12

Når du skifter sprog, skifter både ordforslagene og oplæsningen til det valgte sprog.

 

Betydningsordbog

I værktøjslinjen kan du benytte dig af betydningsordbogen. Markér det ord du vil have betydningen af, og klik derefter på ordbog-ikonet.

Foto13

Derefter åbnes der et nyt vindue med en eller flere betydninger af det markerede ord.

Foto14

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Slå ordforslag til/fra

Ved at klikke på det ikonet markeret med rødt nedenfor, kan du slå ordforslag til og fra. Klikker du på ikonet forsvinder ordforslagsboksen, og klikker du på det igen kommer den frem. Dette kan gøres til enhver tid.

Foto15

 

 

Del og udskriv

Du kan dele dit dokument på flere måder. Åbn delingsmenuen ved at klikke på ikonet markeret med rødt nedenfor.

Foto16

Når du har klikket på ikonet kommer delingsmenuen frem, hvor du har følgende muligheder:

  1. Send til Google Drev
  2. Send e-mail
  3. Send SMS
  4. Facebook
  5. Twitter
  6. Gem som
  7. Kopier til udklipsholder

Foto17

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplæsning

Du får din tekst læst op ved at trykke på play-knappen i værktøjslinjen. Ordene markeres under oplæsningen. Hvis du kun vil have en del af teksten læst højt, skal du sætte din markør i din tekst, hvorfra du ønsker oplæsningen fra.

Foto18

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstillinger

Alle øvrige tilpasninger af AppWriter sker gennem din brugerprofil, som du får adgang til ved at trykke på tandhjulet – markeret med rødt nedenfor.

Foto19

Når du klikker på indstillinger kan du vælge følgende muligheder:

  1. Profil
  2. Om AppWriter
  3. AppWriter Android ( 1.0 )

Foto20

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Profil

Din brugerprofil i AppWriter giver adgang til avancerede indstillingsmuligheder. Her kan du tilføje ord til ordbogen, justere den fonetiske stavning og vælge mellem forskellige oplæsningsstrategier. Din profil gemmes i skyen og kan altid tilgås fra alle AppWriter-versioner og platforme. Du vil derfor altid have dine personlige indstillinger med dig.

For at få adgang til din profil, skal du trykke på “Profil” under “Indstillinger”.

Når du klikker på profil skal du vælge det sprog du vil lave indstillinger til.

Foto21

Når du har valgt et sprog, har du følgende muligheder:

  1. Oplæsning
  2. Ordbog
  3. Stavehjælp
  4. Automatisk blanktegn

Foto22

Hvis automatisk blanktegn er slået til, indsættes der automatisk et blanktegn, når et ord vælges fra ordforslagsboksen – dvs. at der indsættes et mellemrum i dit dokument efter de ord, du vælger fra ordforslagsboksen, så du ikke selv skal gøre dette efter hvert ord, du vælger.

Foto23

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplæsning

Her kan du vælge mellem forskellige stemmer og læsestrategier.

 

Foto24

For at gå tilbage til indstillinger klikker du på “Indstillinger” i venstre hjørne.

Foto25

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ordbog

Under indstillinger kan du tilgå ordbogen. Her kan du se hvilke ord, du selv har tilføjet ordbogen. Første gang du åbner ordbogen vil den være tom.

Ved at klikke på “Tilføj” i hjørnet, kan du tilføje ord, som ikke findes i ordprædiktionen. Det kunne for eksempel være fagudtryk eller navne.

 

Foto26

Indtast ordet i feltet nedenfor, og tryk på “Tilføj”.

Foto27

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stavehjælp

Under indstillinger kan du også vælge stavehjælp.

Stavehjælpen viser en liste over de fejltyper, som indgår i programmet. Hvis du for eksempel skriver “jaj”, vil programmet foreslå “jeg”, fordi “aj”er en kendt fejltype til endelsen “eg”.

Du kan slå udvalgte fejltyper fra ved at fjerne markeringen ud for den fejltype, som ikke skal være aktiv.

Foto28

Du kan også tilføje dine egne fejltyper ved at trykke på “Tilføj”-knappen i øverste højre hjørne. I eksemplet nedenfor tilføjes “ai” som fejl og “eg”som korrekt for denne fejltype. Det betyder at ordet “jeg“ vil fremkomme, når du skriver “jai”.

Foto29

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Redigering af dokument

Hvis du er inde i et dokument og vil lukke det ned – hvis du eksempelvis vil oprette et nyt – skal du klikke på “Dokumenter” i venstre hjørne.

Foto30

I dokumentlisten kan du se en liste over de dokumenter, som du har oprettet i AppWriter. Du kan blandt andet eksportere og slette dine dokumenter fra dokumentlisten. Tryk på “Rediger”-knappen i højre hjørne og vælg et dokument.

Foto31

Herefter bliver “Rediger”-knappen til en ”OK”-knap.

Foto32

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del og udskriv

Når du har valgt et dokument bliver knapperne i værktøjslinjen aktive. Ved tryk på skraldespands-knappen sletter du dit dokument. Ved tryk på den første knap her, åbnes “Del”-menuen, som også kan åbnes inde fra et dokument og har samme muligheder.

Foto33

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Oplæsning af PDF-filer

Det er også muligt at få PDF-filer læst op med AppWriter på Android. Du kan åbne PDF-filer fra din download-mappe eller direkte fra Google Chrome. Når du har åbnet en PDF, kan du få denne læst op ved at trykke på play-knappen i øverste højre hjørne.

Foto34

Ved at trykke på globussen i øverste højre hjørne kan du ændre sprog for oplæsningen. Her kan du også installere nye sprog, hvis teksten er på et sprog, som du ikke allerede har installeret.

Foto35

Hvis du klikker på ikonet markeret med rød nedenfor, åbnes PDF teksten som tekst i AppWriter.

Foto36

 

 

 

 

Foto37

 

 

 

 

 

Du kan her frit tilføje ord, få oplæsning samt alle andre funktioner, som hvis det var en tekst du selv havde skrevet i AppWriter tekstprogrammet.

For at gemme dokumentet, klikker du på del-ikonet markeret med rødt nedenfor.

Foto38

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Importer filer

Ved at klikke på Google Docs-ikonet i dokumentoversigten, kan du importere filer fra Google Docs, som du derefter kan bruge med AppWriter.

Foto39

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Scanning af dokumenter

For at scanne dokumenter klikker du på kamera-ikonet i øverste venstre hjørne.

Foto40

Herefter har du to muligheder. Du kan vælge “skan dokument” eller “hurtig skan”.

Foto41

Under “skan dokument” kan du enten tage et billede af et dokument med kameraet (nederste venstre hjørne) eller vælge et billede af et dokument, som du allerede har i dit album (nederste højre hjørne).

Foto42

Når du har valgt eller taget et billede af et dokument/tekst, kan du lave en OCR-scanning af dokumentet for at trække teksten ud, så den kan oplæses med AppWriter. Ved at klikke på “OCR” i øverste højre hjørne begynder scanningen af dokumentet, som herefter åbnes i AppWriter skriveprogrammet.

 

Foto43

Under “hurtig skan” kan du tage et billede af en tekst, hvorefter teksten bliver lagt direkte ind og kan herefter læses op.

Foto45

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du er nu klar til at bruge AppWriter med Android!