Tidlig ordblindeindsats øger chancen for en uddannelse

Af Stine Franck Jensen, Wizkids.

Alt for mange ordblinde elever har lavt selvværd og har ikke motivationen til at gennemføre en uddannelse, oplever OBU-underviser Britta S. Karstens, FGU Haderslev:

“Denne gruppe unge har følt sig overset og har manglet forståelse, hjælp og opbakning gennem deres tid i grundskolen. Samtidig har størstedelen aldrig fået afklaret deres mistanke om ordblindhed med en ordblindetest. Selvom der har været adgang til læse- og skriveteknologi (LST), har de ikke vidst, hvordan og hvornår det var hensigtsmæssigt at anvende.”

  • Britta S. Karstens, FGU Haderslev

Konsekvensen er, at denne gruppe elever i højere grad oplever udfordringer ved at gennemføre en uddannelse, trods de har samme drømme som alle andre. 

Screening skal ske så tidligt som muligt ved mistanke

Der ses en tendens til, at grundskoler har udfordringer med at skabe struktur og strategier over screeningsprocessen. 

Konsekvenserne ser vi først ude på ungdomsuddannelserne, hvor forskellen er stor på de elever, der har fået den nødvendige hjælp tidligt, og dem, der ikke har. Her er der især tale om brug af LST. Ved tidlig inddragelse af LST vil det i højere grad gøre eleverne mere motiverede til at anvende værktøjerne og gennemføre en ungdomsuddannelse.

“Vi oplever, at elever fra start siger pænt nej tak til LST, eller ikke har lyst til at tage deres pc frem med hjælpemidler, fordi de føler sig anderledes end deres klassekammerater. Men elevernes manglende brug af LST kan senere hen have den konsekvens, at de ikke kan gennemføre deres uddannelse eller få det job, de drømmer om.” 

  • Charlotte E. Holmboe, OBU udredninger, FGU Haderslev
En ordblindetest kræver opfølgning

I relation til screeningsprocessen er det særdeles vigtigt at forstå, at en ordblindetest ikke er noget værd i sig selv. 

På en almen voksenuddannelse som VUC er tendensen ofte, at elevernes ordblindhed er blevet opdaget meget sent og uden nogen klare handlingsplaner. Dette kræver en helt særlig indsats, hvor der arbejdes med individuelle læringsplaner, behov og strategier. 

“Det ses generelt som en stor udfordring i grundskolen at udarbejde handlingsplaner, både grundet mangel på tid og ressourcer, men også fordi de ordblindes behov er forskellige. Nogle elever med ordblindhed har måske svært ved at stave et ord, hvor andre “bare” har udfordringer med at anvende deres LST.”

  • Kaj Engen Nielsen, Udviklingskonsulent, VUC Syd
“Er det bare, fordi jeg er ordblind?“

FGU henvender sig til unge under 25 år, der endnu ikke er parate til at starte på en ungdomsuddannelse. På FGU kan det mærkes, hvordan grundskoler har arbejdet forskelligt med ordblindhed. 

“Vi har mange elever, der er læse- og skrivesvage, som aldrig er testet ordblinde i grundskolen, og hvor det faktisk kommer bag på dem efter testen, at de “bare” er ordblinde, og ikke dumme.

  • Britta S. Karstens, OBU underviser på FGU Haderslev

Disse elever bliver ofte sendt fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og er en gruppe af elever, der ikke selv har kunnet tage stilling til valg af ungdomsuddannelse, er droppet ud eller aldrig er startet – simpelthen fordi det føles som “op ad bakke” at følge med i skolen. 

Hvordan får vi de udfordrede elevers gnist tilbage? 

Lige vilkår skal skabe et balanceret undervisningsmiljø. På FGU bliver der arbejdet fokuseret med, at eleverne får troen tilbage på, at de kan gennemføre en uddannelse, og at de kan få det job, de drømmer om. Uddannelsesforløbet er fx præget af praksisnær undervisning, hvor kravene og målene til elever med ordblindhed er lige så høje som for de øvrige elever. 

“Vi har en ung mand på 17 år, som har gået i specialklasse og kæmpet sig frem til at bestå dansk og matematik i 9. klasse. Han er aldrig testet ordblind, men vi testede ham med en score på 63, hvilket vil sige, at han er meget ordblind. Vi oplevede en ung mand med lavt selvværd, der har skullet kæmpe sig gennem grundskolen uden hjælpemidler, trods han om nogen har haft brug for dem. Med den rette støtte har han i dag fået gnisten tilbage og følger sin drøm om at komme i politiet.”

  • Charlotte E. Holmboe, OBU udredninger, FGU Haderslev
Hvad kan skoler gøre anderledes i dag?

For det første er det altafgørende for den ordblinde at have lærere, der forstår alvorligheden, og at forældrene bliver inddraget i processen. Det kræver opbakning i form af ledelsesmæssig prioritering og i at klæde lærere på med de nødvendige kompetencer. 

Her præsenteres tre opmærksomhedsområder, der kan arbejdes med i ordblindeindsatsen i grundskolen.

Tidligere screening

Screeningen skal ske så tidligt som muligt ved mistanke. Det giver først mening at teste for ordblindhed i 3. klasse, når eleven er integreret i læringsmiljøet, da dette kan have en betydning for resultatet. Dernæst skal der udarbejdes en udredning af elevens ordblindevanskeligheder, så der sikres den rette indsats det nødvendige sted.

“Det er vigtigt, at der bliver screenet og ordblindetestet tidligt, men der skal efterfølgende være fokus på indsatsen, og som en del af denne at gøre LST til en del af den ordblindes skolehverdag.”

  • Erik Arendal, Rådgivnings- og Støttecentret, Aarhus Universitet
LST: Tilgængelighed i alle fag

Eleven har ikke kun udfordringer i dansk, men også i alle andre fag. Det handler om at (fag)læreren forstår, hvordan LST kan stilladsere læse- og skriveprocesserne for elever med ordblindhed. Læreren kan herefter planlægge sin klasseundervisning med henblik på inklusion af de ordblinde elever og optimal læring for alle. 

“Det er ikke kun læsevejlederens ansvar at skabe udvikling for eleven og at lære eleven fx at læse og skrive og at anvende LST. Det er også faglærerens ansvar at sikre eleven de bedste muligheder for faglig læring. Hele skolen og ledelsen har et medansvar for at skabe et godt læringsmiljø og en god undervisningspraksis.”

  • Erik Arendal, Rådgivnings- og Støttecentret, Aarhus Universitet

Tilgængelighed skal danne de grundlæggende vilkår for, at eleven med ordblindhed kan arbejde på samme vilkår som klassekammeraterne. Tilgængelighed skabes fx ved at give den ordblinde ubesværet adgang til LST såvel som alt materiale i et digitalt og tilgængeligt format.

Omtanke og interesse gør elever selvhjulpne

Faglæreren behøver ikke være ekspert i LST. Ved at spørge ind til elevens arbejdsmetoder kan læreren få en viden, der kan inddrages i undervisningen. Samtidig vil eleven aktivt deltage i videreudviklingen af den personlige LST-strategi, der måske i en tidligere undervisningssammenhæng, enten individuelt eller på små hold, har lagt grunden til arbejdet med LST for eleven.

“Jo mere selvhjulpne eleverne i grundskolen bliver, jo bedre er de også hjulpne, når de kommer videre i uddannelsessystemet, hvor ordblinde elever jo kan anvende LST kontinuerligt til og med en evt. kandidateksamen på et universitet.”

  • Erik Arendal, Rådgivnings- og Støttecentret, Aarhus Universitet
“Kan man virkelig tage en uddannelse, når man er ordblind?”

Ja! Men det afhænger af den støtte, man har med sig fra grundskolen. Så længe man opdager de ordblinde elever tidligt og giver dem den rette støtte, er ingen begrænset i at tage en uddannelse.

“Der er ikke kun tale om færdigheder og teknologibaserede læse- og skrivestrategier, som selvfølgelig er meget væsentlige at lære eleven i skolen. Men det handler også om selvværd og om, at de tror og ved, at de med den rette pædagogiske og teknologiske støtte kan klare en uddannelse.”

  • Erik Arendal, Rådgivnings- og Støttecentret, Aarhus Universitet