Når sprogværktøjer gør en forskel

For mange ordblinde elever er det at lære forbundet med en følelse af utilstrækkelighed og knækket selvtillid. Manglende succesoplevelser betyder noget for motivationen, og lysten til at lære kan være helt forsvundet.

Det kender dansklærer Maj-Britt alt til, og her fortæller hun om, hvad man kan gøre for at udvikle elevernes lyst til læring.

Profilsporet – et særligt tilbud

På Højmeskolen i Odense findes der et særligt skoletilbud for ordblinde elever i 7.-9. klasse. Her fokuserer lærerne på at give eleverne den rette støtte til deres læse- og skriveudfordringer. 

“Tidligere kommer de måske fra en klasse, hvor de i 7. klasse har skullet arbejde med 4. klasses-materiale. Det kan give eleverne en følelse af utilstrækkelighed og af at være dum, siden man ikke kan være med på samme niveau som ens klassekammerater,” fortæller Maj-Britt.

Når eleverne starter i Profilsporet handler det først og fremmest om at skabe et fællesskab for eleverne, hvor de føler sig trygge. ”Vi bruger meget tid på blandt andet ryste-sammen-ture, og generelt sætter vi fokus på at få skabt et fællesskab for eleverne, hvor de lærer hinanden at kende.”


Eleverne skal også gøres fortrolige med deres læse- og skrivestøtteværktøjer, og her er det vigtigt med faste rammer og struktur, fortæller Maj-Britt og forklarer, at det skal være genkendeligt i alle fagene på tværs af undervisningen: “Så de får opbygget nogle gode rutiner i deres omgang med værktøjerne. Stille og roligt kommer der også en erkendelse af, at man skal og er nødt til at bruge dem.”

Strategier til stavning

Der undervises målrettet mod at gøre eleverne klar til afgangsprøverne. ”Det er vigtigt, at vi giver dem strategier til, hvordan de kan stave til ordene selv med deres udfordringer,” forklarer Maj-Britt og uddyber, at de arbejder med morfologi; læren om ords opbygning, om bøjninger og endelser.

Især sidstnævnte kan volde problemer for eleverne, for det kan være svært at høre, hvordan endelserne staves fx under diktat.  Når Maj-Britt dikterer, læser hun derfor ordene tydeligt op, og eleverne har lov til at arbejde med ordet, til de selv er færdige, og må rette undervejs i prøven. På den måde kan eleverne med deres læse- og skrivestrategier selv forsøge at stave korrekt.  

Til skriftlig fremstilling er ordforslagsprogrammer en stor hjælp for eleverne, men her melder en anden udfordring sig. Det er ikke længere nok at stave korrekt, det er også vigtigt, at man har styr på de forskellige tekstgenrer og kan anvende diverse sanseindtryk til at danne billeder for læseren. Til denne del af skriveprocessen er der ikke kun behov for et ordforslagsprogram, men et værktøj, som er i stand til at hjælpe eleven med at undersøge sin egen tekst. 

Maj-Britt fokuserer samtidig på at lære eleverne om skrivearbejdet som proces: ”En tekst er et procesarbejde, og man er ikke færdig, når man har skrevet. Man vender tilbage til den og efterredigerer,” forklarer Maj-Britt. 

Maj-Britts dansktimer ligner dog ikke altid hinanden. Den traditionelle undervisning i diktater, ordklasser og bøjning kan hun finde på at gøre kreativ, og hun bruger også gerne bevægelse i undervisningen. Blandt andet laver hun ordskattejagt, hvor eleverne skal rundt på skolen og finde forskellige ordled og tilbage i klassen og bøje dem. ”Tit siger de faktisk, at grammatiktimerne er de sjoveste,” fortæller Maj-Britt.

Når teknologien hjælper

Til efterredigeringen anvender eleverne sprogværktøjet TxtAnalyser, der kan analysere elevernes tekster for grammatiske fejl: “Eleverne er begejstrede for værktøjet, og det er lærerne også,” fortæller Maj-Britt, “fordi det ikke blot er en gratis rettelse, men gør dem bevidste om forskellige fejltyper, de selv derpå skal rette.”

Selv om værktøjet har en erstat-funktion, der automatisk kan rette elevernes fejl, gør Maj-Britt en del ud af at lære eleverne at forholde sig til, hvilke fejl de laver, og hvordan de skal rettes. Eleverne skal selv undersøge deres fejl, som de kan få hjælp til at forstå via programmets forklarende videoer. Blandt andet kan det gøre eleverne opmærksomme på problemer med nutids-r og med tegnsætning, og eleverne kan få markeret alle substantiver og verber, og på den måde selv undersøge, om der skal sættes et komma. 

Mod til at tro på sig selv

Det gør en stor forskel for eleverne, at de lærer at bruge deres værktøjer: “Vi gør meget ud af at snakke om, at det er et vilkår, man skal leve med, og at vi anerkender, forstår og tager hensyn, men det kan være hårdt arbejde at være ordblind. Men ingen i vores klasser kunne finde på at grine,” fortæller Maj-Britt. I stedet bliver eleverne mødt af anerkendelse og tør give sig i kast med skrivearbejdet. “Eleverne er ikke uintelligente, de kan og ved en hel del, men de skal bare have nogle redskaber til at hjælpe dem på vej.”

Maj-Britt oplever, at eleverne også rykker sig fagligt, og når en ordblind pige i gruppesamarbejde med almindelige elever påtager sig opgaven at skrive for gruppen, viser det en øget følelse af selvtillid. I Profilsporet er eleverne sidestillet og i samme båd. Der er en anden forståelse for hinandens vanskeligheder, og med hårdt arbejde ser det pludselig lidt lysere ud.  “Så får de pludselig en anden karakter og dermed mulighed for at vise, hvad de kan,” fortæller Maj-Britt. Og mange af eleverne får endda mod på at læse videre på en ungdomsuddannelse, fordi de med redskaberne får den hjælp, de har brug for, til at følge med fagligt.

Møder eleverne i øjenhøjde

Med sprogværktøjer synes Maj-Britt, at forskellen på at arbejde med ordblinde elever og andre er blevet mindre, og det er nogle andre udfordringer end tidligere, hun kan fokusere på. “Man skal forstå, hvilke vanskeligheder de har, og hvad de ikke kan, og hele tiden have det menneskelige med ind over – møde eleverne i øjenhøjde og med forståelse for dem og deres situation, anerkende dem og sætte sig i deres sted.”

“Generelt har vi fokus på at møde dem i hverdagen, det er det allervigtigste – tilbagevendende positive oplevelser for eleverne, små succeser i hverdagen, for eksempel når nogen får skrevet en analyse af en tekst, fordi man pga. sine hjælpemidler forstår, hvad man skal undersøge, og derefter kan gøre det med sine redskaber,” forklarer Maj-Britt.

Og Maj-Britt er ikke i tvivl om, hvad det bedste ved hendes arbejde er. “Det er fantastisk at arbejde med børnene, og det er noget helt særligt, når de består deres prøver, klarer sig godt og gennemfører en ungdomsuddannelse,” afslutter hun.