Skip to Content

Wizkids efterlyser en ny salgskonsulent, der gerne vil gøre en forskel for de danske skole

Elsker du at arbejde med mennesker og kan både tænke selvstændigt og arbejde i et team, så er du måske den rette til en stilling på vores kontor i Kolding.

Wizkids udvikler programmer til elever og lærere heriblandt læse- og skrivestøtteværktøj til ordblinde. Hvis du vil få et bedre indblik i Wizkids og de mennesker, som i dag gør en forskel for de danske folkeskoler, så klik på videoerne.

Medarbejdervideo

Wizkids Konference 2018

Vi søger en ny kollega, som vil være med til at markedsføre vores produkter til de danske skoler primært i Jylland/Fyn og dermed gøre en positiv forskel for de danske skoler.

I Wizkids bliver det at løfte i flok værdsat! Vi søger derfor en, der elsker at arbejde med mennesker og skabe nye og vedvarende relationer.

Vi er opsøgende og proaktive, og du vil derfor deltage på konferencer, booke samt afholde dine egne kundemøder. Derved får du samtidig mulighed for at opbygge din egen portefølje og etablere stærke kunderelationer.

Der vil være en oplæringsperiode, hvor du vil få en grundig introduktion.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Salg af nye og eksisterende løsninger
  • Kunderelationer og kundepleje
  • Opsøgende salg og mødebooking
  • Rådgivning om vores produkter
  • Afvikling af messer

Din profil

Vi forestiller os, at du har erfaring med salg og har lidt teknisk flair. Det vil være et plus, hvis du har en baggrund som eksempelvis lærer eller har arbejdet på en uddannelsesinstitution. Derudover er du en energisk person med et højt drive og er naturligvis samvittighedsfuld over for dine kunder og kollegaer.

Vi forestiller os, at du er:

  • God til at tilegne dig ny viden og har basale IT-kundskaber
  • Tydelig i din kommunikation – både mundtlig og skriftlig
  • Flydende i dansk (Det er en fordel, hvis du også kan kommunikere på engelsk)
  • Struktureret
  • En teamplayer
  • Indehaver af kørekort B (Du vil have rejseaktiviteter i forbindelse med kurser og salg)

Det er desuden en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med G Suite for Education
  • Har erfaring med læse- og skrivestøtteværktøjer

Vi tilbyder:

  • Attraktiv lønpakke (Hertil kommer pensions- og frokostordning)
  • Gode karrieremuligheder i en dynamisk virksomhed i stærk vækst
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og humor vægtes højt
  • Grundig oplæring og opfølgning
  • Fuldtidsstilling og mulighed for opbygning af karriere

Send din ansøgning, dit CV og et billede af dig selv via “Ansøg nu“-knappen.

Ansøgningsfrist: 1. maj 2019.

Stillingstype: Salgskonsulent.

Lokation: Jylland – Base: Klostergade 9 A, st., 6000 Kolding.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Yasemin Erdem på 31680205. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Wizkids A/S

Wizkids A/S er en hurtigt voksende virksomhed bestående af 40 dedikerede medarbejdere, som udvikler og sælger platforme og læringsværktøjer til uddannelsesinstitutioner. Vores produkter AppWriter, TxtAnalyser og EduLife bruges af mere end 750.000 elever og lærere i Danmark, Sverige, Norge og England.

 

Back to top