It-forskrækket eller ekspert – alle kan være med

Har du hørt om Google Reference Schools? I Danmark findes der i øjeblikket én af slagsen: Kornmod Realskole i Silkeborg. Siden 2011 har skolen arbejdet med at implementere it-værktøjerne fra G Suite i undervisningen ud fra en helt særlig strategi, og i 2016 blev de af Google anerkendt for deres indsats og er nu en foregangsskole for andre, der har mod på forandringer. 
For skoleleder Christian Weile er der én særlig grund til, at skolen har haft så stor succes, og det kan du læse om her i artiklen.

Kornmod Realskole i Silkeborg har siden 2011 eksperimenteret med gradvise forandringer af blandt andet læringsrammerne. For hvis skolen skal følge med den generelle udvikling, må der nye værktøjer på banen i undervisningen.

Den hurtige teknologiske udvikling stiller andre krav til skoler og til undervisningsformen, der i takt hermed forandres. Derfor besluttede skolens ledelse i 2011 at arbejde for at klæde lærere og elever på til de nye forandringer. Et vigtigt fokuspunkt i strategien har været “gradvise ændringer”, hvilket betyder, at der i begyndelsen blev taget små skridt og kun ét ad gangen.

De første skridt

I 2011 gik skolen i gang med en såkaldt præfase. I denne fase udforskede skolens it-vejleder, ud fra sin egen nysgerrighed, hvad der kunne implementeres på skolen. Det var vigtigt med et system, der lagde op til kollaborativ læring, var hurtigt, driftsikkert samt intuitivt, og valget faldt derfor på Googles kontorpakke. Samtidig var det vigtigt at udtænke en strategi, der kunne imødekomme de mulige udfordringer, som forandringerne ville medføre; hvordan skulle ledelsen overbevise lærerne om at forlade det, de allerede kendte og var fortrolige med.

Den første fase i implementeringen begyndte senere i 2011. Med udgangspunkt i at tage et skridt af gangen blev der i første omgang tale om at introducere Google Drev. Dette værktøj er let tilgængeligt, og man undslipper bøvlet med at miste filer, da alt gemmes i skyen. Dette blev taget vel imod, og langsomt kunne Kornmod Realskole bevæge sig videre på vejen mod en ændret læringsform. 

Bump på vejen

I 2013 blev den computerbaserede undervisning indført. Eleverne fra 0.-4. klasse fik hver en computer stillet til rådighed af skolen, mens eleverne fra 5.-9. klasse skulle medbringe egen computer. Det sidste viste sig at medføre en del problemer. Det krævede meget manuelt arbejde at sørge for software-opdateringer, og det betød, at stort set al tid for it-vejlederne gik med vedligeholdelse og drift frem for udvikling. Til sidst blev det et spørgsmål om at ansætte en ny it-vejleder eller finde på et mere effektivt system. For lærerne var der også utryghed ved alle ledningerne, som lå og flød overalt i klasselokalerne, da ikke alles computer havde lang batteritid. En undersøgelse, som skolen lavede, viste, at hele 25 % af lærerne var bange for at falde i undervisningen.

3000 minutter hvert år …

… gik desuden med at starte elevernes computere op. De første 5 minutter af hver time gik med at få computerne i gang. På et år løber det op i 66 timer svarende til hele 2 ugers undervisning. Samtidig skabte det en del uro i klassen, når undervisningen ikke gik i gang med det samme, og for nogle elever betød det, at det var svært at have fokus på undervisningen. 

Google

I 2016 blev skoleledelsen enige om at investere i Google chromebooks til eleverne, i første omgang til 4., 6. og 7. klasse. Selvom det kunne mærkes i budgettet, var fordelene ikke til at overse. De fordele, ledelsen så ved at give alle elever chromebooks, var blandt andet, at de starter op på 5 sekunder og har langt batteritid. På den måde tog de ikke fokus fra undervisningen.

“God teknologi er, når man ikke lægger mærke til det”

Alle med om bord

For at skabe tryghed og fortrolighed fik alle lærere og it-vejledere et halvt år inden implementeringen en chromebook. På den måde fik de mulighed for at blive fortrolige med maskinen på forhånd, så da det nye system skulle implementeres, var der ingen skepsis.

Et af de spørgsmål, ledelsen stillede sig selv, var, hvordan de kunne sikre sig, at lærerne ikke blev skræmte over forandringerne og havde de rette kompetencer til at anvende dem. Derfor besluttede ledelsen, at alle lærere skulle på kursus i brugen af værktøjerne, og at der efterfølgende hver onsdag skulle udbydes kursus i den brugerbaserede undervisning. Til de ugentlige kurser kunne lærerne mødes til sparring, både om problematikker og pædagogiske aspekter. Det skabte et stærkt samarbejde mellem de tekniske og pædagogiske superbrugere, der kunne trække på hinandens viden og erfaringer. 

“Når det gælder forandringer, er det vigtigt at have alle med om bord. Det skaber tryghed og gør det lettere at komme i mål, når alle bevæger sig i samme retning.” 

Ny brug – kreativiteten vokser

Det viste sig, at den gradvise implementering naturligt førte til en udvidet brug af værktøjerne, så da lærerne en dag bad eleverne om at skrive noter ned, foreslog eleverne at gøre det på computeren i stedet og argumenterede for alle fordelene ved det. Eleverne, der var blevet fortrolige med programmerne, begyndte at se nye muligheder før lærerne. 

Den gradvise udvikling gjaldt også lærerne, som blev bedre til at samarbejde, da det nu var lettere at dele dokumenter og undervisningsideer. De ugentlige kurser sikrede samtidig en kontinuerlig udvikling af kompetencerne og fungerede som et sikkerhedsnet for lærerne, der altid havde et sted af henvende sig, hvis de var i tvivl om noget. For nogle lærere var det nok blot at lære at anvende Google Drev, mens det for andre blev spændende at udforske de mange andre muligheder, som Google Classroom tilbyder.

“Det er okay at være på forskellige niveauer” 

Nye undervisningstilgange tager form

Da først lærerne var blevet fortrolige med at anvende værktøjerne i undervisningen, havde de mulighed for at give sig i kast med andet og mere end blot de basale værktøjer og bevægede sig mod nye undervisningsformer. Kreativiteten blandt lærere og elever voksede, og de eksperimenterede med andre strukturer. 

Med læringsplatformen Google Classroom blev alt administrativt, log-in, mapper osv. samlet et sted. Det gav struktur for både lærere og elever og gjorde det let af aflevere, kommentere og give feedback i realtid. Med Google kan eleverne nemlig være fælles om et dokument, og de begyndte i par at rette hinandens opgaver inden læreren, hvilket skabte mere samarbejde og en anden feedbackstruktur, hvor læreren i realtid kommenterede elevernes opgaver. Gradvist skete det, som it-vejleder Morten fra start af havde ønsket; at værktøjerne ville være en hjælp til at skabe et større samarbejde og fælles læring på tværs af lærere og elever. 

“Det vigtigste er, at læring foregår i fællesskab!”

Fakta


Før 

  • 3000 minutters spildtid
  • uro i klassen i begyndelsen af timerne, inden computerne var klar
  • nogle elevers batterier havde kort levetid
  • 25 % af lærerne var bange for at falde over alle ledningerne
  • computere: statussymbol eller værktøj?
  • mangel på god og hurtig feedback-struktur

Efter

  • eleverne elsker deres chromebooks og er mere engagerede
  • usynlig teknologi – man bemærker dem ikke, de virker bare
  • chromebooks er klar på få sekunder, så tankerne er på undervisningen fra start af
  • hurtig feedback på opgaver
  • der flyder ikke længere ledninger overalt i klasseværelserne
  • rykkede fra en 844. plads i en national placering af skoler ud fra elevers læring til en 88. plads.