Er chromebooks virkelig blot en ny form for papir og blyant? Vi har taget en snak med udskolingslærer Kristine om it i undervisningen.

På Usserød Skole i Hørsholm tænker de ikke længere over, hvor meget teknologi der anvendes i undervisningen. Det er redskaber som alt andet. Sådan var det ikke for fjorten år siden, da udskolingslærer Kristine forsøgte at introducere smartboards i klasselokalerne. Dengang var det en udfordring at få udskiftet de gamle redskaber med nye, men meget er sket siden da, og nu er teknologi som chromebooks hverdagskost for alle elever.

Alt starter med en mappe

Det første, lærerne beder eleverne om, når et nyt skoleår starter, er at åbne deres chromebooks og lave en ny mappe til faget. For når alt foregår på computeren og i drevet, må der være et system, så de online noter ikke blandes sammen i et stort rod. En god mappestruktur sikrer nemlig, at der altid er et overblik, så både lærere og elever let kan navigere rundt på læringsplatformen og altid ved, hvor de kan finde deres dokumenter.

På Usserød Skole har de skabt et farvestrukureret mappesystem; lærernes fagmapper er røde, mens elevernes egne er grønne. Til hvert fag laver eleverne en mappe, så de kan have noterne for deres forskellige forløb adskilt: “Hele mappestrukturen er noget af det vigtigste,” fortæller Kristine. For med mappestrukturen er der sat et velkendt system, som gør det lettere for både lærere og elever at holde styr på noterne og finde dokumenter og skabeloner. Når der er et overblik og struktur, er det med til at sikre, at den nye teknologi bliver en god oplevelse og giver plads til at fokusere på selve undervisningen – det gælder både lærere og elever. 

Teknologi: redskaber og skabeloner

På skolen anvender alle elever fra 4. klasse og op dagligt chromebooks i undervisningen. Eleverne på mellemtrinnet får udleveret hver deres chromebook, mens udskolingseleverne medbringer deres egne. Sædvanligvis er det ikke noget problem, men det hænder, at et par af eleverne af forskellige årsager ikke har en med. I de tilfælde stiller skolen en chromebook til rådighed, som eleven kan bruge. 

Hverken elever eller lærere har haft svært ved at skifte papir og blyant ud med chromebooks og G Suite. “Selv for vores lærere, som er vokset op uden it, er det gået forbløffende nemt, fordi værktøjerne er så lette at bruge,” fortæller Kristine og forklarer videre, at den nemme implementering skyldes, at værktøjerne er intuitive: 

“Det er jo bare redskaber … lidt som at lære at holde på en blyant eller sætte punktum.”

Får alle med fra start

Hvert år besøger Kristine den nye årgang af 4.-klasser for at lære eleverne om blandt andet mappestrukturen. “På den måde er lærerne trygge ved, at eleverne kan bruge det”. Det samme gør hun, når en ny lærer starter. Det sikrer, at alle er klar over, hvilke rammer der er sat for brugen af værktøjerne, og at der er enighed på tværs af fag og klassetrin om, eksempelvis, at man altid uploader opgaver fra drevet.

Elevers og læreres dokumenter gemmes på drevet, for på den måde sikres det, at de findes et sikkert sted, og at der altid er adgang til dem. At der gemmes på drevet, er samtidig afgørende for, at lærerne kan give eleverne feedback i realtid og kommentere på den enkelte opgave. Det gør, at feedbacken rettes direkte til den enkelte elev, og at eleven har mulighed for at stille spørgsmål til læreren direkte i dokumentet.

“Når der skal rettes opgaver, bruger jeg en farveproces og noter, som de også kan kommentere på.” Det forkerte ord, regnestykke eller sætning markeres med rødt, og eventuelt skriver læreren en kommentar til det. Herefter markerer eleven det med grønt og retter til det, hun mener er det rigtige svar. Hvis det stadig er forkert, markerer læreren med orange, og eleven kigger på det igen. Når det på denne måde foregår i realtid, har eleven stadig opgaven frisk i hukommelsen, hvilket styrker udbyttet af læringen.

“Det bedste er …

… når vi ikke snakker om it og slet ikke tænker over, at det er der,” fortæller Kristine. G Suite og brugen af chromebooks gør det lettere for eleverne at samarbejde på opgaver og projekter. De kan let følge med i samme dokument og give kommentarer til hinanden i realtid. For lærerne er der mulighed for at give personlig feedback til eleverne på en anden måde end tidligere, men ellers er undervisningen den samme, forklarer Kristine: “Det er ikke super kreativt, men super struktureret, og når de gode rammer er på plads, giver det overskud og motivation til at skabe endnu bedre undervisning,” afslutter Kristine. 

STRUKTUR

Med implementeringen af it-værktøjer og chromebooks er struktur et nøgleord, når det kommer til organisering af undervisningen. Både lærere og elever skal vide, hvad de skal gøre i bestemte situationer. Derfor er det en god idé at lave en lille guide, som lærere og elever kan støtte sig op ad. 

På Usserød Skole har de følgende “regler”:

• Mappehygiejne: Der skal være orden i mapperne; røde lærermapper, grønne elevmapper
• ALT starter i mappen
• ALT starter med en titel
• Frys, luk og væk-regler
  • Frys: Når læreren siger “frys”, stopper eleverne med det, de har gang i på computeren, og retter opmærksomheden mod tavlen.
  • Luk: Når læreren siger “luk”, skal eleverne lukke deres chromebooks sammen.
  • Væk: Når læreren siger “væk”, pakker eleverne deres chromebooks helt væk.
• DET STORE KRYDS – Ser man noget, man ikke skal se, så luk det store kryds

GODE RÅD

• Uanset hvilken læringsplatform din skole anvender, er det vigtigt at sørge for, at alt uploades fra drevet. Derved sikres det, at rettelser kommer direkte i dokumentet, som både lærer og elev kan følge med i, og det sikrer også, at dokumenterne ikke bliver væk.
• Når eleverne skal lave gruppearbejde, kan de med fordel gemme på drevet og dermed dele dokumenter og præsentationer med hinanden.
• Sørg for, at der er enighed om mappestrukturen på tværs af fag, så hver faglærer får lavet fagmapper til eleverne, og eleverne kun skal forholde sig til én struktur. 
• Mind aktivt eleverne om proceduren for oprettelse af nye mapper, for eksempel: “Så åbner vi nu x fag-mappe og laver en ny mappe, som vi kalder x”. De fleste gør det automatisk, men ofte er der et par stykker, som ikke får det gjort.