AppWriter Windows Manual

(v. 1.4.1 27.01.2016)

Installation

Systemkrav:

Installation på Windows 7

AppWriter Windows installeres via et link eller via din personlige download-side. Tryk på KØR – markeret med rødt her:

2

Klik nu på OK i feltet markeret med rødt her:

3

Du får nu en advarsel, hvor du skal tillade, at AppWriter bliver installeret på din maskine.

4

Nu bliver AppWriter installeret på din maskine. Hele installationsforløbet tager cirka 1-5 minutter afhængig af din internetforbindelse.

Start AppWriter

Når AppWriter er installeret, starter det automatisk op. Du skal derfor ikke selv starte programmet. Når AppWriter kører, kan du se et AW-ikon i proceslinjen:

procesbar

Brugerprofil

Før du kan bruge AppWriter, skal du logge ind i din brugerprofil. Indtast dit brugernavn og din adgangskode i felterne nedenfor:

Log ind

Hvis du sætter et flueben ved ”Forbliv logget ind?”, skal du kun indtaste dine brugeroplysninger første gang, du logger ind på din profil. Har du glemt dit brugernavn eller adgangskode trykker du på ”Glemt?”, hvorefter du kan få tilsendt hjælp til din mail.

Har du et Uni-login trykker du på ”UNI login” og indtaster derefter dine brugeroplysninger.

Værktøjslinjen

Når AppWriter er startet vil du se denne værktøjslinje:

værktøjslinjen

Du kan flytte værktøjslinjen rundt på skærmen. Hvis du kender til AppWriter på andre platforme, vil du kunne genkende menuen. I kronologisk rækkefølge har du følgende muligheder:

  1. Læs op
  2. Slå ordforslag til/fra
  3. Slå markeret ord op i ordbog
  4. Vælg sprog
  5. Menu

Se i denne video hvordan værktøjslinjen i AppWriter Windows fungerer.

Offline sprog

I AppWriter Windows kan du hente sprog, som du kan bruge, når du er offline. Se hvordan i denne video:

Brug AppWriter i Microsoft Office

AppWriter har fuld integration med Microsoft Office. Når du fx åbner Word eller Outlook og begynder at skrive, vil du få ordforslag direkte i dit dokument:

Udklip4

Ordforslagsboksen fungerer på følgende måde:

Se i videoen hvordan du bruger AppWriter Windows i Microsoft Word.

PDF-læser

AppWriter har en indbygget PDF-læser. Se hvordan PDF-læseren fungerer i videoen.

Formfelter i PDF

AppWriter kan håndtere formfelter i PDF-filer. Se hvordan dette gøres i videoen.

 

Kontekstuafhængige ordforslag

AppWriters ordforslag er kontekstafhængig og kigger på den sammenhæng, som du skriver i, når den foreslår ord. Den kan også give enkeltordsforslag, hvis du eksempelvis skal skrive diktat, hvis du indstiller ordforslagsboksen til at være kontekstuafhængig. Se hvordan du bruger kontekstuafhængig ordforslag i videoen:

Flyt ordforslagsboksen

Som udgangspunkt følger ordforslagsboksen markøren når du skriver i et dokument. Ordforslagsboksen kan dog også flyttes til et andet sted på siden. Se hvordan i denne video:

 

Oplæsning

Få din tekst læst op ved at klikke på play-knappen yderst til venstre:

Udklip5

Oplæsningsfunktionen fungerer på følgende måder:

AppWriter kan også læse op på langt de fleste hjemmesider i Internet Explorer. Se hvordan i videoen:

Ordbog For at slå et ord op i ordbogen skal du blot markere et ord og derefter klikke på tredje knap i værktøjslinjen: Udklip6

Specialtegn

De indbyggede specialtegn hjælper med at finde ord, som du har svært ved at stave til. De indbyggede specialtegn er *, som står for et eller flere tegn, og ?, som står for ét tegn. Hvis du for eksempel kun ved at ordet ”interessant” starter med ”in” og slutter på ”nt”, kan du skrive ”in*nt”, og så vil ordprædiktionen automatisk finde alle ord som starter med ”in” og slutter på ”nt”. Se eksemplet nedenfor:

jokertegn

Hvis du for eksempel ikke ved om ordet ”cykel” starter med c eller s, kan du skrive ”?” efterfulgt af ”yk”, og så vil ordprædiktionen automatisk finde alle ord som starter med et ukendt bogstav efterfulgt af ”yk”. Se eksemplet nedenfor: specialtegn

Se i denne video hvordan du benytter dig af funktionen specialtegn:

Menu Hvis du klikker på den sidste knap i værktøjslinjen, åbner du menuen, som giver adgang til alle avancerede indstillingsmuligheder:

menu

Indstillingerne gemmes i din profil og kan altid tilgås fra alle AppWriter-versioner uanset platform. Du vil derfor altid have dine personlige indstillinger med dig. I menuen har du følgende muligheder:

Oplæsning Under oplæsning kan du vælge mellem de forskellige læsestrategier, læsehastighed samt vælge stemme: Udklip10

Ordbøger Under ordbøger kan du tilføje ord, som ikke findes i ordprædiktionen, til dine egne personlige ordbøger. For at oprette en ny ordbog klikker du på plus-knappen i venstre hjørne:

ordbog

Hvis du fjerner fluebenet til venstre for din ordbog bliver denne deaktiveret, men er stadig gemt og kan aktiveres til hver en tid. Du kan åbne din ordbog ved at klikke på pilen for enden af den linje din ordbog står på. Herefter kan du tilføje eller slette ord fra denne ordbog:

fagordbog

Du tilføjer et ord på samme måde som du tilføjer en ny ordbog, ved at klikke på plus-knappen i venstre hjørne. De ord du tilføjer vil dukke op i højre side af ordforslagsboksen med grøn baggrund, som vist i eksemplet nedenfor: fagordbog_visning

Stavehjælp Stavehjælpen viser en liste over de fejltyper, som indgår i programmet. Hvis du for eksempel skriver ”jaj”, vil programmet foreslå ”jeg”, fordi ”aj” er en kendt fejltype til endelsen ”eg”.

stavehjælp

Du kan også tilføje dine egne fejltyper ved at klikke på plus-knappen i øverste venstre hjørne. Her kan du først skrive fejlen og dernæst den korrekte form. Når du klikker på ”opret”, oprettes din egen fejltype. Du har mulighed for at slette dine egne fejltyper ved at klikke på skraldespands-ikonet ud for en fejltype:

opret_fejltype

Åbn PDF Under denne funktion kan du åbne en PDF og bruge AppWriter til eksempelvis at læse tekst op. Oppe i venstre hjørne kan du i den åbnede PDF lave en OCR-scanning, ved at klikke på ikonet, som ses i eksemplet nedenfor:

Udklip16

 

OCR betyder optisk tegngenkendelse. Du kan lave en OCR-scanning, for at tage teksten ud af indscannede sider, så AppWriter kan læse dem højt. For at få læst tekst op fra PDF’en skal du markere den tekst, du gerne vil have læse op, hvorefter du klikker på play-knappen i AppWriter værktøjslinjen.

For at indsætte tekst i din PDF skal du klikke på indsæt tekst i menulinjen øverst i PDF’en.

indsæt tekst

Herefter skal du blot placere din markør på det sted, hvor du vil indsætte tekst og skrive teksten i tekstfeltet der dukker op.

tekstboks_pdf

Hvis du vil flytte på din tekst, skal du blot klikke på det sted, du vil flytte teksten til. Når du har skrevet din tekst og placeret den, hvor du vil, klikker du på Enter på dit tastatur for at indsætte teksten i din PDF.

Download sprog

Du kan under ”Download sprog” i menuen hente forskellige sprog ned til AppWriter, således at du kan benytte ordforslag og oplæsning offline. Efter du har downloadet et ønsket sprog, kan du finde det i værktøjslinjen under ”vælg sprog”.

Min konto Under ”Min konto” i menuen åbnes en side hvor du blandt andet kan se alle dine brugerkontooplysninger. Her kan du eksempelvis ændre din adgangskode. I venstre side kan du få adgang til en PDF fremviser, hvor du kan åbne PDF med AppWriter. Derudover kan du også vælge at se Ordbogseditor og Statistik.

Udklip17

Under ordbogseditoren kan du tilføje personlige ordbøger og redigere disse, ligesom under menu-funktionen i AppWriter værktøjslinjen. Men her har du mulighed for at indlæse hele dokumenter og indlæse alle ord fra et dokument på én gang til din egen ordbog. Derudover kan du også sende din ordbog til andre ved at trykke på ”Send ordbog” for enden af den ønskede ordbog.

ordbogseditor   Under Statistik kan du se statistikker over din aktivitet med AppWriter samt over typiske fejltyper, du laver.

statistik

Nu er du klar til at bruge AppWriter!